|
Nyhedsbrev april 2009
Så er foråret så småt begyndt at kigge frem, og det er blevet tid til at sige pænt farvel til Girafferne der 1. maj begynder på SFO og senere i skole. Æblehusets personale ønsker jer og jeres forældre det bedste i fremtiden!
Personalerokeringer 1. maj er også datoen hvor vi har grupperyk både for børn og personale.
For personalets vedkommende har vi i ledelsen valgt at lave nogle rokeringer personalet og grupperne imellem (se figur nederst på siden).
Vi har valgt at lave personalerokeringer for at optimere de enkelte grupper, skabe lidt forandring og udvikling i huset, samt for at tilgodese nogle personaleønsker.
Der er selvfølgelig tænkt på børnene, så selvom der sker forandringer personalemæssigt så har vi sikret at børnene er sammen med kendte ansigter de er trygge ved. Desuden vil ’de nye’ personaler i perioden op til 1. maj besøge deres kommende børnegrupper så de får skabt en begyndende relation.
Fra 1. april har vi ansat Kun, der er uddannet pædagog og skal være i børnehaven.
Nete fortsætter i Æblehuset frem til 1.maj for derefter at holde ferie og senere uddanne sig. Held og lykke til hende, måske kan vi i perioder fortsat bruge Nete som vikar.
Sheren er startet i køkkenet med løntilskud. Dette skulle gerne være en god hjælp til Torben, der samtidig vil bruge ressourcer på at kvalificere og udvikle Sherens køkkenfaglige kompetencer. På sigt håber vi dette kan frigøre Torben til andre opgaver i Æblehuset.
Hvis alt falder på plads starter Maja på delfingruppen 14. april i PAU pratik (uddannelse som pædagogmedhjælper). Maja skal være i praktik i 26 uger.
Personalefordeling i Æblehuset 1. maj 2009
|
Rødderne (årgang 2007+2008)
|
Radiserne (årgang 2007+2008)
|
Hvalpene (årgang 2007)
|
|
Hanne – Antje – Lisa
|
Anna – Else Marie
|
Lissen – Gunnva – Bente
|
|
Mariehøns (årgang 2006)
|
Delfiner (årgang 2005)
|
Giraffer (årgang 2004)
|
|
Kirstine – Hanna – Louise
|
Trine – Kun
|
Sussi – Jakob – (Maja)
|
Fællesspisning Flere af børnegrupperne afholder fællesspisning i denne tid, jeg håber i får en hyggelig aften. Samtidig må jeg understrege at det ikke er tilladt at medbringe øl og vin grundet kommunens alkoholpolitik.
Køkken samt madordninger Æblehusets arbejde med at få opført et nyt professionelt køkken i vuggestuens interimistiske puderum, ser nu ud til at lykkes. Tegningerne ligger nu så godt som færdige og håndværkerne er ved at blive booket – hvornår det opføres tør vi ikke gætte på, men vi håber på det bliver inden sommerferien.
Et nyt køkken er af afgørende betydning da Herlev kommune tilsyneladende stadig arbejder på at igangsætte madordninger i efteråret 2009 – altså mad til børnehavebørn som det er besluttet alle institutioner skal tilbyde senest 1. januar 2010.
Hvordan disse madordninger vil se ud, og hvad det vil koste jer forældre er der på nuværende tidspunkt intet konkret om. Jeg kan dog meddele at både Æblehuset og vores bestyrelse arbejder på at påvirke mod en god ordning… Mere info når vi ved noget mere.
Legeplads Ifølge planen starter 2. etape af renoveringen af Æblehusets legeplads i april – maj måned. Tegningerne er næsten på plads og vi glæder os til at få gjort noget ved området mellem husene.
I den forbindelse kan der forekomme perioder hvor vi må tænke lidt alternativt med hensyn til legeområder og ind/ udgange, hvis området skal afspærres til maskiner eller andet.
Ferie tilbagemeldinger Det er utroligt vigtigt at I får givet Æblehuset besked på hvornår I afholder sommerferie. Det er jeres tilbagemeldinger der ligger til grund for personalets ferieplanlægning!!!
Bestyrelsens generalforsamling 13. maj afholder bestyrelsen deres årlige generalforsamling. Igen i år er det besluttet at invitere en oplægsholder. Sæt derfor kryds i kalenderen, og afvent mere information.
www.aeblehuset-herlev.dk Dette nyhedsbrev vil både være omdelt på papirform, samt lagt ind hjemmesiden - Så dejligt at DU læser det her!
Jeg vil hermed benytte lejligheden til at reklamere for:
Vores mailservice, hvor du kan modtage nyheder hurtigere end din nabo!
Vores Download sektion med alle Æblehusets politikker og Pjecer
Vores Links til en masse børne- og forældrerelaterede sider
De småting vi mangler på siden vil løbende blive udbedret, når køkkenplaner, legepladsplaner, regnskab og andre ubetydeligheder tillader det!
Venlig hilsen Æblehuset /v. Lars Danielsen
|